Forside
Nordic Natural Sound er et nystartet firma i 2010 med den filosofi, at tilbyde produkter af højeste standard for den seriøse musikelsker. Naturlig lyd er i højsædet sådan som det høres med live musik i koncertsalen og jazz. Musikken skal gengives så detaljerne, som er så vigtige for den musikalske oplevelse gengives sådan som det høres i virkeligheden. Fra de billigste til de dyreste produkter er denne filosofi gældende. Der tilbydes i første omgang en forstærker, højtalere og kabler. Signalkilder så som CD afspillere, DAC’er og pladespillere er ikke på programmet, men Nordic Natural Sound er på udkig efter gode produkter, som kan tilføjes programmet.
Der importeres produkter med eneret for Skandinavien og Danmark, som sælges direkte til slutbruger for dermed at give den bedst mulige pris. Produkterne er fra USA firmaet Teresonic og det Italienske firma Tektron.
Demo arrangeres efter aftale. Markedet for HiFi produkter kan være temmelig uoverskueligt og vanskeligt at udvælge produkter, der giver den lyd, man personligt efterspørger. Derfor tilbyder Nordic Natural Sound rådgivning i forbindelse med køb, hjælp til bedst mulig opsætning af højtalere og valg af øvrige komponenter.